Event

Motionscykling tirsdag og lørdag

 

Vi elsker cykling og arrangerer løbende events. Det kan være for firmaer der ønsker en teambuildingsaktivitet, hvor det fysiske spiller en væsentlig rolle. Det kan være events hvor man prøver sin første mountain bike tur i skoven eller noget helt tredje.

 

 

Landevejs kørsel med Bikelovers: 1,5 - 2 timers kørsel.

Fra Tirsdag d. 16.4.2019 kører vi på landevejs cykler, hver tirsdag kl. 17.30 fra butikken på Stormøllevej 92 i Køge.

Det er meget forskelligt hvem der dukker op denne dag. Nogle er helt sprit "nye" landevejs ryttere, som søger tips og viden med at køre på landevejs cykel, andre er klub folk som kan se sit snit til at få lidt ekstra træning. En helt tredje gruppe som vi ser hver gang, er folk som ikke gidder klubberne, som ikke ønsker at køre løb i weekenden, men blot helt uformeldt kan komme og kørermed et par timer. Alle er velkomne, bare du kommer på en landevejs racer. Udgangspunkt for turen: Det er en tur i lokalområdet, det er med en hastighed på 27-29 kilometer i timen. Alle med ud og alle med hjem. Vi venter, vi kører byskilte, vi kører bakke spurter og vi samler op.

 

Lørdag: Hver lørdag bliver der kørt fra butikken kl. 9,00

Samme indhold som om tirsdagen. Den lille forskeld denne dag, er at vi tilbyder gratis hjemmebagte boller og stempelkande kaffe i butikken, sommetider er der øl og vand.

 

Events vi før har afholdt:

  • Firmaevents hvor der som et led i kick-off og teambuilding aktiviteter er lavet et cykelevent
  • Polterabend - hvorfor ikke sætte hele gruppen på en mountainbike i skoven før den mere våde del af polterabendet begynder
  • Motionsløb

 

Kontakt os med din ide, så vil vi komme med et godt bud på et event målrettet og tilpasset jeres gruppe.